Evaluerings kultur

Evalueringskultur

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Vi bruger videooptagelser/billeder

Vi bruger interview både børn/forældre

Vi bruger analysemodel, hvor vi ser børneperspektiv – strukturer – processen og læreplanstema-er..

Vi laver beskrivelse/dokumentationer af forløb i hverdagen, som sendes ud til forældrene mindst 4 gange årligt.

Vi holder årlige forældremøder, hvor forældre inddrages.

Årlige forældresamtaler og samtaler efter behov.

Bestyrelsen evaluerer årligt.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Vi vil bruge vækstmodellen hvor bestyrelsen, forældre og pædagoger bliver hørt.

Bestyrelsens tilbagemelding: God læreplan, hvor vi kan se os i den, det vi læser er også det der sker.

Eva. dec. 2020: Forældre tilbagemeldinger

Kommunikation og sprog: "Vi overraskes dagligt over alle de nye ord A kommer hjem med."

Alsidige personlige udvikling: "B. kan lyne jakken"

Natur, udeliv og science: "Mit barn fortæller tit om de ting vi finder i naturen og om de dyr vi møder"

Kultur, æstetik og fællesskab: Mit barn er blevet god til at koncentrere sig i længere tid"  "jeg oplever at mit barn er blevet god til at klippe"  " mit barn er blevet god til at tegne inden for stregerne

Evaluering

  • Mål:

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres pædagogiske læringsmiljø

    1.At understøtte lige deltagelsesmuligheder for alle børn

    2.At skabe inspiration i de forskellige legerum

    3.At skabe gode sociale relationer igennem leg i det store børnefællesskab

    4. At udvikle den voksnes rolle i forholde til børnenes fællesskab

    Delmål

    At alle ved hvorfor de gør som de gør.

    Leg =læring

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres pædagogiske læringsmiljø

    1.At barnet skubber sine grænser – udvikling ved det enkelte barn
    At barnet deltager i lege/aktiviteter
    At børn tror de er gode nok og har lysten til at være en del af fællesskabet.
    At alle bidrager til fællesskabet

    2.At børnene tænker ud af boksen/deltager i de demokratiske processer

    Når der ikke flyttes ting i grupperne ved skift 1. august

    At børnene leger på se forskellige stationer/områder

    At børnene udviser begejstring for egne ideer og har lyst til at bruge/indtage rummene

    Når de glad viser deres kreationer

    3.At alle børn deltager i lege

    At børn selv tager initiativ og efterspørger lege

    At børnene udvikler deres åbenhed over for andre

    At børn selv inviterer nye børn ind i legen

    4.Godt samspil mellem kollegaer i forhold til forskellige holdninger/syn

    Ved sparring, vi får større viden – dermed udvikling af vores rolle

    At ting ændrer sig/at forskellighed accepteres

    Når en pædagog kan få lov til at fordybe sig i en leg, uden afbrydelser

    Dokumentation: vi bruger Anders Skrivers analysemodel

    Bruger videooptagelse

    Observationer

    Billeder

    Vurdering af målopnåelse:

    I meget høj grad

    Bemærkninger til vurderingen:

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres forståelse/tolkning af deres læringsmiljø ved P møde. Og ved Stue forældremøder.

     

    1. Ved at se det enkelte barn, anerkende, guide, udfordre barnet, så alle føler at de kan bidrage med noget i fællesskabet.
    2. Vi har været udendørs og skabt andre rum/zoner udendørs.   

     Børnene deltager i mange demokratiske processer_ hvad skal vi vælge_ hvad skal vi lave osv.

     Stuerne er nu indrettet til de forskellige alderstrin, så der flyttes ikke rundt på indholdet mere.

    Børnene leger i zoner udendørs.

    Stuerne er nu indrettet til de forskellige alderstrin, så der flyttes ikke rundt på indholdet mere.

    Børnene deltager i mange demokratiske processer – hvad skal vi vælge – hvad skal vi lave osv.

    Børn viser stolt hvad de har lavet.

    3. Børnene tager initiativ til lege eks. skal vi ikke have rebbanen op i dag.

    Taler venskaber/følelser, hvornår er man en god kammerat. Legeaftaler med andre børn ind dem man plejer at lege sammen med, åbner øjne for nye relationer.

    4, Drøfter holdninger på pædagogmøder, personalemøder, stuemøder, så den er godt på vej.

    Taler om at der ikke er en løsning på tingene.

    Godt at fejle

    Opmærksomme på når en pædagog er i gang med noget, så har andre det overordnede ansvar.

    Bruger Anders Skrivers analysemodel hvor især børneperspektivet og engen rolle er i højsæde. Stuerne kommer skiftevis med et oplæg cases, videooptagelse m.m. til drøftelse ved alle møderne.

  • Ny mødestruktur. Hvordan får vi skabt en struktur/kultur på møder, hvor evaluering/analyse i Stubbæk Børnehus udvikles.

    Personalemøde 5 x årligt

    Pædagogik

    Ava/analyse/dokumentation

    Med.

    Alle deltager

    Pædagogmøder 1 x ugentlig

    Orientering

    Børn/supervision

    Evaluering af egen praksis

    Alle pædagoger

    1. lørdag 1 x årligt

    Værdi/mål

    Evaluere den pædagogiske læreplan

    Hvad vil vi fremadrettet

    Stuemøde 10 x årligt

    Evaluering/analyse

    Børn/trivselsskema

    Praksisbeskrivelse 4 x årligt til forældrene.

    At fagligheden højnes og en bevidstgørelse af hvorfor og hvordan vi arbejder med pædagogikken.

    Delmål

    At de ved eva./analyse bruges Anders Skrivers praksisbeskrivelse

    Video optagelse

    Observation

    Fokusskema

    Inddrage forældrene via dokumentation

    Synliggøre det mindst 4 x årligt

    At pædagogerne arbejder med praksisanalysen

    Videooptagelser

    Cases

    At kigge på situationer og ikke kun det enkelte barn, flytter fokus, på hvad man selv kan gøre anderledes.

    Er bevidste om hvorfor jeg gør som jeg gør.

    Vurdering af målopnåelse:

    I meget høj grad.

    Bemærkninger til vurdering:

    5x årlige personalemøder er for få.

    Det ændres til 8 møder årligt.

    Bruger Anders Skrivers analysemodel hvor især børneperspektivet og engen rolle er i højsæde. Stuerne kommer skiftevis med et oplæg, cases, videooptagelse m.m til drøftelse ved alle møderne.

     

    Alle pædagoger arbejder med praksisanalysen og er godt inde i den.

    Vi arbejder med evalueringsdelen og det er en evig proces.

    Vi har fået fagligheden i højnet.

    Forældreinddragelsen er højnet. Praksisbeskrivelser sendes jævnligt ud til forældrene mindst 4 gange årligt. Der har været lavet evalueringer med forældrene og bestyrelser og tilbagemelding på at de føler sig inddraget.

     

  • Familie projekt okt-dec. 2020 -Bruger Anders Skrivers analysemodel til planlægning

    Processer:

    Samspil mellem barn-barn

    opmærksomhed omkring hinandens familier og sig selv

    samspil mellem voksen-barn Det fælles tredje(Tomassello)

    1 til 1 fokus- kun på det enkelte barn.

    Børneperspektiv.

    Spejling - i hinandens tavler

    Det fælles tredje

    Barnets eget ønske/selvbestemmelse, hvor de forskellige familiebilleder skal være henne på tavlen.

    Læreplanstemaer:

    Sociale kompetencer

    Sprog og kommunikation

    Sanser og følelser

    Strukturer:

    Alle børn lave en tavle med billeder af deres egen familie

    3 voksne

    4  børn fra lillestuen

    3 børn fra storstuen

    indendørs aktivitet

    Familie inddragelse ved at levere billeder og evaluere

    Fokuspunkter:

    • samspil mellem barn/barn og voksen/barn
    • opmærksomhed omkring hinandens og egen tavle
    • spejling - var børnene optaget af det de laver?
    • at tavlen bliver et samtale emne
    • at det styrker barnets sproglige opmærksomhed både verbalt og nonverbalt
    • en sanseoplevelse

    Tegn på at fokuspunkterne har haft en effekt:

    • tilbagemelding fra forældre, at det har haft en effekt på deres barn
    • at tavlen er blevet brugt som samtaleemne/både hjemme og i vuggestuen
    • hvert barn  har været en del af processen og derved blevet forstået/set og hørt
    • børnene har spejlet sig meget i hinanden herhenne. Når en ville have tavlen ned, fulgte resten ofte med.
    • vi har kunnet mærke en positiv effekt på de store vuggestuebørns sproglige kunnen og de mindre vuggestues børns nonverbale sprog( de peger og siger lyde, når de vil have tavlen eller ser mor/far på billederne)

    hvad har manglet:

    • lillestuens børn er de mindste vuggestuebørn, så de har ikke haft den store interesse i at bestemme, hvor ex. billederne skulle sidde henne på deres tavler. Derved hard et haft betydning for at projektet også har haft sansning indover, så børnene har kunnet male tavler, se på billeder, for på den måde at få en føling af hvad de laver.

    Pædagogisk dokumentation:

    • billeder/film af hvert barn før- under og efter processen(også i samling, hvor hvert barn har vist de andre børn "sin tavle"
    • at alle børn har efterspurgt de færdige tavler, da de stod på lillestuen, og var tilgængelige, så børnene kunne se dem.
    • børnene havde stor interesse i, at se sig selv på billederne og at vise de andre hinandens familier.

    Forældreinddragelse:

    • alle forældre var meget begejstrede for projektet, inden start
    • alle forældrene sendte billeder til vuggestuens telefon, med billeder af alle familiemedlemmer+ husdyr.
    • efter projektet: blev der sendt evaluerings spørgsmål til forældrene om tavlen havde haft interesse derhjemme og hvis, hvilken effekt den havde haft. Forældrene viste stor begejstring i, at de skulle være med til at evaluere projektet.
    • de daglige samtaler før- under og efter projektet, hvor forældrene har snakket og spurt ind til hvad vi lavede og hvor meget deres barn forstod.

    Resultat af spørgeskemaet: 6 svar.

    skala 1 til 5, hvor meget interesse har jeres barn haft i tavlen eget de fik den med hjem. 3 svarede 3 og 3 svarede 4

    alle brugt tavlen som et samtale emne.

    effekt på barnet sproglige kunnen.

    • ja vi synes hun har udviklet meget sprog i denne periode
    • har prøvet at sige ord, som for og mor
    • blevet bedre til at udtrykke sig hvem der er på billederne
    • ikke på det verbale men på det non verbale, viser begejstring med arme og ben
    • kan kende forskel på kattenes navne
    • er lidt mere interesseret i sprog og øver for og mor og søster.

     

  • Mål:

    Senest ved udgangen af 2020
    viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes sproglige niveau generelt og for den enkelte er øget.

    At vi laver sprogvurdering på børn 3 og 5 år.

    Øge børnenes sprog/sprogforståelse

    Færre børn i rød indsats

    Bruge sprogvurderingen i at se, om det virker det vi gør.

    At bruge viden og materialet fra Fart på sproget og Vi lærer sprog.

    At vuggestuen bruger materialet fra forskningen kontinuerligt.

    Delmål:

    Børn bruger nye ord

    At kunne løse konflikter ved hjælp af sproget

    Voksne bruger et varieret sprog

    Dokumentation: Vi bruger Anders Skrivers analysemodel

    Bruger videooptagelse

    Observationer

    Billeder

    Vurdering af målopnåelse:

    Resultater for 3 årige

    Talesproglige færdigheder/rim

    2020: 40,7/48,6

    2019: 44/63,8

    2018: 50,7/62,9

    I  høj grad/nogen grad

    Bemærkninger til vurderingen:

    Resultater for 5 årige

    Talesproglige færdigheder/før-skriftlige færdigheder

    2020: 48,1/52,1

    2019: 47,3/60,3

    2018: 37,6/54

    Vi laver sprogvurderinger på alle børn 3 og 5 år

    Færre børn til tale pædagog

    Ved tvivl tester vi ved 4 års alderen

    Bruger materialet fra Vi lærer sprog/Fart på sproget, det bruges i perioder, men læringen bruges altid