Vores vision

Vi byder velkommen i Stubbæk Børnehus, Stubbæk Skolegade 8, 6200 Aabenraa

Vi er en kommunal integreret 0-6 års institution under Aabenraa Kommune. Vi har 2 vuggestue grupper, 1 indslusningsgruppe og 3 børnehavegrupper. Vi er en nybygget institution fra okt. 2016. Vi har madordning og har sølv spisemærket i økologi. Det betyder at alt vores mad er 60 -90% økologisk.

Vi er aldersopdelt:

1 vuggestuegruppe ca. 1/2 –1,5 år

1 vuggestuegruppe ca.1,5 -2,5 år

1 indslusningsgruppe ca. 2,5 - 3,5 år

1 børnehavegruppe 3 årige

1 børnehavegruppe 4 årige

1 børnehavegruppe 5 årige

Vi har en stor legeplads og ligger tæt ved skolen, idrætshallen og et stort naturområde.

Som institution bruger vi naturen og bevægelse meget.

Vores vision/værdier:

Vi arbejder aktivt med at udvikle institutionen. Vi vil gerne være en institution, hvor der er rart at være- både for børn, personale og forældre – en institution, hvor der er nærvær, anerkendelse, fællesskab, engagement, faglighed, troværdighed og en masse glæde og spontanitet og hvor børnene får et stærkt selvværd og troen på sig selv, et udviklende læringsmiljø.

Vores mission:

Vi vil være et Børnehus med høj faglig kvalitet, med et godt samspil/samarbejde med børn og forældre, et godt læringsmiljø, hvor der er rart at være - hvor der er trivsel for både børn, forældre og pædagoger.

Et Børnehus der er præget af børn der er glade, livsduelige og nysgerrige på livet, hvor børneperspektivet er højt prioriteret.

 

I er altid velkommen til at deltage i jeres barns hverdag i Børnehuset