Evalueringskultur
Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?
Evalueringskultur
Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?
Vi bruger videooptagelser/billeder
Vi bruger interview både børn/forældre
Vi bruger analysemodel, hvor vi ser børneperspektiv – strukturer – processen og læreplanstema-er..
Vi laver beskrivelse/dokumentationer af forløb i hverdagen, som sendes ud til forældrene mindst 4 gange årligt.
Vi holder årlige forældremøder, hvor forældre inddrages.
Årlige forældresamtaler og samtaler efter behov.
Bestyrelsen evaluerer årligt.
Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?
Vi vil bruge vækstmodellen hvor bestyrelsen, forældre og pædagoger bliver hørt.
Ofte stillede spørgsmål
|
TILSYNSRAPPORT |
|
Dagtilbud: Stubbæk Børnehus |
|
Dato: 27-10-22 |
|
Erstatter tilsynsrapport af d. 23-08-21 |
|
Uanmeldt tilsyn (observation) gennemført d. 28-06-22 |
|
Anmeldt tilsyn (dialogmøde) gennemført d. 30-06-22 |
|
Oplysninger om strukturelle forhold |
|
Andel af uddannet/ikke-uddannet personale pr. juni 2022: 59/41 |
|
Personaletimer pr. juni 2022: Vuggestue: 204 pædagogtimer – 108 pædagogisk assistent/medhjælpetimer Børnehave: 309 pædagogtimer – 245 pædagogisk assistent/medhjælpetimer
Antal indmeldte børn pr. juni 2022: Vuggestue: 30 børn Børnehave: 92 børn |
|
Andet: |
|
Siden sidst; oplysning om tidligere iværksatte tiltag herunder bl.a. skærpet tilsyn: Ingen iværksatte tiltag. |
|
Opsamlende vurdering af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø: (Temaer fra dagsorden: Arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan; Etablering af pædagogiske læringsmiljøer; Interaktion mellem voksne og børn; Kommunikation og sprog; Leg; Børn i udsatte positioner) God indsats: 6 temaer Fokuseret indsats: 0 temaer Ny indsats: 0 temaer Den opsamlende vurdering giver anledning til: Ingen bekymring Ingen bekymring / Bekymring / Alvorlig bekymring Begrundelse: På baggrund af de gjorte observationer ved det uanmeldte tilsyn samt den faglige dialog ved tilsynsmødet er det tilsynets vurdering, at det fælles pædagogiske grundlag samt flere læreplanstemaer er godt forankret i den pædagogiske praksis. Der er blandt medarbejderne en god opmærksomhed på at tilrettelægge et læringsmiljø, som tager afsæt i børnenes perspektiver, hvor organiseringen i mindre grupper skaber gode deltagelsesmuligheder for alle børn – og hvor legen samt en nysgerrig og undersøgende tilgang er grundlæggende for læring og dannelse. Videooptagelser og observationer af praksis benyttes som afsæt for analyse af- og fælles faglig refleksion over sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der er blandt leder og medarbejdere fokus på at kvalificere evalueringskulturen yderligere. Den didaktiske model, som danner rammen omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske forløb, er inspireret af Anders Skriver Jensens læringsmiljøanalysemodel – modellen er videreudviklet af medarbejderne og ledelse og fremstår nu som ”Stubbæk-modellen”. Pædagogiske forløb og aktiviteter planlægges og evalueres på stuemøder. |
|
Tilsynets vurdering er drøftet med dagtilbudslederen d. 17. august 2022 |
|
Der er givet flg. anvisninger eller udviklingsmål: På baggrund af de gjorte observationer ved det uanmeldte tilsyn anbefales det, at leder og medarbejder drøfter den observerede variation i, i hvor høj grad de voksne tilbyder børnene et stimulerende sprogligt miljø – samt hvordan der kan forankres et stærkt sprogligt læringsmiljø – som er kendetegnet ved en pædagogisk praksis, hvor alle medarbejdere kontinuerligt sætter ord på både egne og børnenes handlinger, initiativer, intentioner samt det, der sker omkring. |
Mål:
Alle stuer har fremlagt og drøftet deres pædagogiske læringsmiljø
1.At understøtte lige deltagelsesmuligheder for alle børn
2.At skabe inspiration i de forskellige legerum
3.At skabe gode sociale relationer igennem leg i det store børnefællesskab
4. At udvikle den voksnes rolle i forholde til børnenes fællesskab
Delmål
At alle ved hvorfor de gør som de gør.
Leg =læring
Alle stuer har fremlagt og drøftet deres pædagogiske læringsmiljø
1.At barnet skubber sine grænser – udvikling ved det enkelte barn
At barnet deltager i lege/aktiviteter
At børn tror de er gode nok og har lysten til at være en del af fællesskabet.
At alle bidrager til fællesskabet
2.At børnene tænker ud af boksen/deltager i de demokratiske processer
Når der ikke flyttes ting i grupperne ved skift 1. august
At børnene leger på se forskellige stationer/områder
At børnene udviser begejstring for egne ideer og har lyst til at bruge/indtage rummene
Når de glad viser deres kreationer
3.At alle børn deltager i lege
At børn selv tager initiativ og efterspørger lege
At børnene udvikler deres åbenhed over for andre
At børn selv inviterer nye børn ind i legen
4.Godt samspil mellem kollegaer i forhold til forskellige holdninger/syn
Ved sparring, vi får større viden – dermed udvikling af vores rolle
At ting ændrer sig/at forskellighed accepteres
Når en pædagog kan få lov til at fordybe sig i en leg, uden afbrydelser
Dokumentation: vi bruger Anders Skrivers analysemodel
Bruger videooptagelse
Observationer
Billeder
Vurdering af målopnåelse:
I meget høj grad
Bemærkninger til vurderingen:
Alle stuer har fremlagt og drøftet deres forståelse/tolkning af deres læringsmiljø ved P møde. Og ved Stue forældremøder.
- Ved at se det enkelte barn, anerkende, guide, udfordre barnet, så alle føler at de kan bidrage med noget i fællesskabet.
- Vi har været udendørs og skabt andre rum/zoner udendørs.
Børnene deltager i mange demokratiske processer_ hvad skal vi vælge_ hvad skal vi lave osv.
Stuerne er nu indrettet til de forskellige alderstrin, så der flyttes ikke rundt på indholdet mere.
Børnene leger i zoner udendørs.
Stuerne er nu indrettet til de forskellige alderstrin, så der flyttes ikke rundt på indholdet mere.
Børnene deltager i mange demokratiske processer – hvad skal vi vælge – hvad skal vi lave osv.
Børn viser stolt hvad de har lavet.
3. Børnene tager initiativ til lege eks. skal vi ikke have rebbanen op i dag.
Taler venskaber/følelser, hvornår er man en god kammerat. Legeaftaler med andre børn ind dem man plejer at lege sammen med, åbner øjne for nye relationer.
4, Drøfter holdninger på pædagogmøder, personalemøder, stuemøder, så den er godt på vej.
Taler om at der ikke er en løsning på tingene.
Godt at fejle
Opmærksomme på når en pædagog er i gang med noget, så har andre det overordnede ansvar.
Bruger Anders Skrivers analysemodel hvor især børneperspektivet og engen rolle er i højsæde. Stuerne kommer skiftevis med et oplæg cases, videooptagelse m.m. til drøftelse ved alle møderne.
Ny mødestruktur. Hvordan får vi skabt en struktur/kultur på møder, hvor evaluering/analyse i Stubbæk Børnehus udvikles.
Personalemøde 5 x årligt
Pædagogik
Ava/analyse/dokumentation
Med.
Alle deltager
Pædagogmøder 1 x ugentlig
Orientering
Børn/supervision
Evaluering af egen praksis
Alle pædagoger
- lørdag 1 x årligt
Værdi/mål
Evaluere den pædagogiske læreplan
Hvad vil vi fremadrettet
Stuemøde 10 x årligt
Evaluering/analyse
Børn/trivselsskema
Praksisbeskrivelse 4 x årligt til forældrene.
At fagligheden højnes og en bevidstgørelse af hvorfor og hvordan vi arbejder med pædagogikken.
Delmål
At de ved eva./analyse bruges Anders Skrivers praksisbeskrivelse
Video optagelse
Observation
Fokusskema
Inddrage forældrene via dokumentation
Synliggøre det mindst 4 x årligt
At pædagogerne arbejder med praksisanalysen
Videooptagelser
Cases
At kigge på situationer og ikke kun det enkelte barn, flytter fokus, på hvad man selv kan gøre anderledes.
Er bevidste om hvorfor jeg gør som jeg gør.
Vurdering af målopnåelse:
I meget høj grad.
Bemærkninger til vurdering:
5x årlige personalemøder er for få.
Det ændres til 8 møder årligt.
Bruger Anders Skrivers analysemodel hvor især børneperspektivet og engen rolle er i højsæde. Stuerne kommer skiftevis med et oplæg, cases, videooptagelse m.m til drøftelse ved alle møderne.
Alle pædagoger arbejder med praksisanalysen og er godt inde i den.
Vi arbejder med evalueringsdelen og det er en evig proces.
Vi har fået fagligheden i højnet.
Forældreinddragelsen er højnet. Praksisbeskrivelser sendes jævnligt ud til forældrene mindst 4 gange årligt. Der har været lavet evalueringer med forældrene og bestyrelser og tilbagemelding på at de føler sig inddraget.